Landstræner afslører: 30-50 spillere at vælge mellem til EM i Danmark
Allerede nu er forberedelserne i fuld gang, og det er en bred vifte af spillere, han holder øje med.
"Jeg har endelig igen muligheden for at se kampe. Enten ser jeg dem live, eller også vælger jeg nogle ud dagen efter, hvor der er landsholdsspillere eller potentielle landsholdsspillere med. De bliver så klippet, analyseret, og jeg ser, hvordan spillerne præsterer, og hvordan deres taktiske roller passer ind i vores spil," siger Gislason i et interview med DHB.
Den tyske landstræner vurderer, at han aktuelt har mellem 30 og 50 spillere i kikkerten, men inden samlingen i slutningen af oktober skal truppen indsnævres. De to testkampe mod Island i oktober og november bliver de sidste, inden holdet samles igen til den endelige EM-forberedelse.
"Der bliver ikke mange fælles samlinger før EM, kun samlingen i oktober og den sidste i januar. Derfor har vi ikke planer om at lave det helt store om. Men konkurrencen er der, og hvis en spiller skiller sig ud, kan han sagtens presse sig foran en anden," understreger islændingen.
EM-lodtrækningen har sendt Tyskland i en krævende gruppe med Spanien, Serbien og Østrig, og Gislason forventer et brutalt hårdt mesterskab.
"Europamesterskabet bliver en af de sværeste turneringer, vi har haft i de senere år. Hvis man vil i semifinalen – og det har mange nationer som mål – må man ikke smide point i gruppen. For i hovedrunden venter Danmark, og en anden nedlag kan meget vel betyde farvel til semifinalen," siger han.
Tyskland indleder EM den 15. januar mod Østrig, inden Serbien og Spanien venter.