Lars Christiansen og Jesper Nøddesbo storroser Anja Andersen
Men det skal man ikke lægge så meget i, ifølge landsholdslegenden Lars Christiansen:
“Jeg tror, der har været en plan med det hele tiden. Jeg tror ikke, det var presset fra folk, der gjorde, hun blev optaget. Jeg ved, at EHF hele tiden vil præsentere nogle nye spillere, og så kan du altid diskutere, at hun ikke skulle være en del af det første gang. Men jeg tror ikke, at det var, fordi de tog dem, der var vigtigst til at starte med. Selvfølgelig skal hun være en del af det – det er indiskutabelt, og det tror jeg, at ingen har noget at sige til.”
Det fortæller han i et pressemøde i Herning, i anledning af at han og Jesper Nøddesbo bliver præsenteret som VM-ambassadører til slutrunden, der starter den 14. januar.
Jesper Nøddesbo supplere med nogle flotte ord til Anja Andersen:
“Hun var den første, der trådte ud og gjorde noget markant anderledes. Hun turde stå frem og gøre noget, som måske var lidt atypisk dansk.”
Lars Christiansen afslutter med en rosende konklusion:
“Jeg vil sige, det var også helt på sin plads. Anja er nok den bedste kvindelige spiller i verden nogensinde. Så er der Bojana Popović, som har nærmet sig og andre har været tæt på.”