Ligaprofil stopper efter sæsonen: Skal tage det næste skridt
Ribe-Esbjerg HH bliver fra næste sommer en profil fattigere. Vestjyderne har nemlig meldt ud, at man vinker farvel til den stærke spiller William Aar.
På klubbens Facebookside skriver man følgende:
"I 2021 blev William Aar hentet ind på en 2-årig aftale fra konkursramte Århus Håndbold. REHH gik målrettet efter den dengang 23-årige nordmand, som var en fænomenal to-vejs spiller og en del af det norske A-landshold.
I november 22 valgte begge parter at forlænge den daværende aftale med yderligere et år, så William blev i REHH til sommeren 24.
Når indeværende sæson slutter, og kontrakten udløber, skal den nu 25-årige back videre til et nyt kapitel i sin karriere. Klubben har været rigtig glade for William, både som spiller og menneske, på og udenfor banen, og vi er sikre på at han vil bidrage til en masse god håndbold i den sidste del af sin sæson."