LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jeppe Nielsen

Machulla overvejede at holde på Knorr: Handler om respekt for spilleren

Maik Machulla er tilbage i Bundesligaen som ny cheftræner for Rhein-Neckar Löwen, og allerede inden han officielt tiltræder 1. juli, har han sat sit præg på klubbens fremtidige trup.

Én stor profil forlader dog klubben til fordel for Machullas tidligere hold, Aalborg Håndbold – nemlig den tyske playmaker Juri Knorr, som Machulla faktisk overvejede at forsøge at holde i Rhein-Neckar Löwen.

“Selvfølgelig tænkte jeg over det,” siger Machulla i vodcasten Möller & Fleth – sport og spin, da han bliver spurgt ind til Knorrs fremtid. Det skriver den tyske avis fla.de. Alligevel valgte han til sidst at lægge tanken fra sig og i stedet rette fokus mod nye profiler til holdet.

Machulla understreger, at beslutningen om ikke at tage kontakt til Knorr også skyldtes respekt for spillerens eget ønske om nye udfordringer og mindre pres i hjemlandet.

“Det handler nogle gange om at kigge fremad og bygge noget nyt op,” siger Machulla videre i følge fla.de om fremtiden i Rhein-Neckar Löwen.

Juri Knorr skifter til Aalborg fra sommeren 2025 og har fået en 3-årig kontrakt med den nordjyske storklub.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder