LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Magdeburg-træner bruger Champions League som geografiundervisning til datteren

SC Magdeburgs cheftræner Bennet Wiegert har haft travlt med at sætte prikken over i’et i både Bundesligaen og Champions League – men succesen giver også fordele på hjemmefronten.

I et interview med BILD fortæller den 43-årige træner med et smil, at han nu hjælper sin datter med geografiundervisningen takket være alle holdets rejser gennem Europa.

”Jeg tager mig af geografiundervisningen derhjemme. Vi havde Atlaskundskab i femte klasse for nylig, og jeg må indrømme, at det er en fordel, når man har rejst så meget. Jeg ved præcis, hvor alting ligger,” siger Wiegert grinende.

Magdeburg har været vidt omkring i de seneste uger – først i Barcelona, derefter ved klub-VM i Egypten og nu videre til Danmark, hvor GOG venter i Svendborg onsdag aften. Her jagter de regerende Champions League-mestre deres fjerde sejr i træk i denne sæsons turnering.

”Vi ved godt, hvad der venter os. GOG har måske det mest talentfulde hold i hele Europa, med en blanding af unge skandinaviske profiler og erfarne spillere. De udvikler konstant egne stjerner, og det gør dem til en farlig modstander,” siger Wiegert.

Efter tre sejre i tre kampe står Magdeburg som et af kun to ubesejrede hold i Champions League – og mens Wiegert forbereder sig på endnu en europæisk udebanetur, kan han derhjemme glæde sig over, at rejsedagene trods alt har gjort ham til klassens bedste i geografi.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder