Odense-spillers geniale mål fremhæves
Helene Fauske viste sig frem for Odense.
Odense fik søndag en regulær øretæve på hjemmebane, da Brest hentede en sikker sejr på 40-31 i Sydbank Arena.
Trods nederlaget stod Helen Fauske for et af kampens mest spektakulære øjeblikke. Ved stillingen 29-23 til Brest efter 41 minutter lavede den norske playmaker et elegant træk, hvor hun fintede et indspil, gik selv på gennembrud og scorede sikkert.
EHF har siden delt netop den scoring på deres sociale medier – et klip, der vidner om Fauseske tekniske klasse, selv på en dag, hvor det ellers ikke lykkedes Odense at true de franske gæster.
Se målet ved at swipe i opslaget nedenunder.