LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

V. Jensen

MT Melsungen smider førstepladsen i ligaen efter horribel anden halvleg

Det tyske tophold MT Melsungen led et 10-måls nederlag til et velspillende Hamburg mandskab i aftenens opgør, og topper derfor ikke længere tabellen

MT Melsungen førte inden aftenens opgør den tyske liga, men må afstå førstepladsen efter et klart nederlag til Hamburg på hele 42-32. 

Det var et skadesramt Melsungen mandskab som torsdag aften var taget til Hamburg, for at hente to vigtige point med hjem, og dermed bevare førstepladsen i tabellen. 

De to hold fulgtes godt ad i starten af første halvleg, men hjemmeholdet kunne med en scoring kort før tid, gå til pause ved med en to-måls føring på 19-17. 

Hjemmebaneholdet fik en fremragende start efter pausen, og blot få minutter inde i anden halvleg lå gæsterne under med syv mål (26-19), og en rasende Roberto Garcia Parrondo (Cheftræner Melsungen) kunne tage en time-out, og derefter give sine spillere lidt af en opsang.

Men lige lidt hjalp det, og Melsungen kunne hurtigt se hjemmebaneholdet tage en føring på hele 10 mål. Derefter skiftedes de to hold med at fordele målene, og efter 60-minutter kunne Melsungen gå fra banen med et nederlag, og samtidig kunne de vinke farvel til førstepladsen i den tyske liga. 

Derfor overtager Hannover med deres udebanesejr i aftenens opgør mod Rhein Neckar Löwen førstepladsen, og fører nu bundesligaen med et enkelt point ned til Melsungen. 

Füchse Berlin kan med to point i fredagens opgør på udebane mod Magdeburg kravle op på samme antal point som Hannover. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder