Mie Højlund: I første halvleg gik vi i vores egen lille klokke
Odense Håndbold fik onsdag aften besøg af Ikast Håndbold i slutspillet.
Der var her vigtige point på spil for begge mandskaber, som kæmper om de to øverste pladser i slutspilspuljen.
I onsdagens opgør sad gæsterne på opgøret i hele første halvleg, hvorfor de kunne gå til pause foran med 10-17.
Efter pausen var Odense-mandskabet dom som forvandlet, hvorfor de også fik vendt opgøret og vundet kampen med 28-27.
Mie Højlund siger følgende til TV2 Sport omkring det store comeback:
“Jeg var overrasket over, hvis publikum ikke kunne høre Ole ude i omklædningsrummet, for vi fik en ordentligt stor skideballe, og det var det, der var brug for. I første halvleg gik vi i vores egen lille klokke, og i anden halvleg kommer vi ind med en intensitet, der fuldstændig forandrer os, så det var en nødvendig skideballe.”