Mulig debutant blandt landstræners udvalgte
Landstræner Helle Thomsen debuterer på lørdag mod Island som dansk kvindelandstræner tæt på hvor det hele startede for træneren selv, nemlig Frederikshavn.
Men ikke nok med at hun selv debuterer som landstræner, så giver hun også debut til Sofie Bardrum, der kom med på nærmest alleryderste mandat. 3 stregspiller ude med graviditet/barsel, en skade på Karen Klokker og Ida Marie Dahl førte til bud efter den tidligere Nykøbing-Falster spiller der nu findes i Champions League-klubben RK Krim Ljubljana. Og trods det sene bud har Bardrum alså vist Helle Thomsen nok til at hun er med i kamptruppen på lørdag. Blandt andet på bekostning af Sara Hald, som var på Thomsens oprindeligt udtagne.
Hele truppen er som følger:
Målvogtere
Anna Kristensen, Amalie Milling
Fløjspillere
Emma Friis, Elma Halilcevic, Andrea Aagot, Trine Østergaard
Bagspillere
Kristina Jørgensen, Mette Tranborg, Helene Kindberg, Line Haugsted, Helena Elver, Julie Scaglione, Laura Borg, Anne Mette Hansen, Michala Møller
Stregspillere
Nanna Hinnerfeldt og Sofie Bardrum