LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Nedtur for Ikast: Landsholdsspiller skal opereres

Karen Klokker, der oprindeligt var udtaget til landsholdet i denne uge, skal opereres.

Både Karen Klokker og Ane Høgseth pådrog sig hver især en skade i søndagens kamp mod Odense Håndbold. Nærmere undersøgelser har vist, at vi desværre må undvære begge spillere i den kommende periode.

Karen skal snarest gennemgå en operation, hvorefter et genoptræningsforløb venter. Omfanget af Anes skade er stadig ukendt, hvor klubben har sat gang i de nødvendige undersøgelser og afventer svar. Vi står klar til at hjælpe begge bedst muligt, så de hurtigst muligt kan vende retur på håndboldbanen.

”Det er et hårdt slag for os, at vi igen bliver ramt af de her uheld. Jeg håbede, vi havde opbrugt alt i sidste sæson, men sådan fungerer det desværre ikke. Begge har fået skader i hånden som følge af slagskader, der desværre er en del af håndbold og som ingen er herre over. Det er ekstremt trist for begge spillere og os, hvor vi er i en spændende og vigtig periode med masser af gode kampe i den hjemlige liga og Champions League, mens pokalturneringen også snart rammer vigtige Final4-pladser,” fortæller direktør Daniel Grønhøj og tilføjer:

”Vi er nu uden fire af de spillere, der var tiltænkt at stå i vores centerforsvar, ligesom vores tre stregspillere også er ukampdygtige. Karen og Anes skader er et meget hårdt slag for os.”

Karen Klokker og Ane Høgseth tilføjes til listen på ukampdygtige spillere med Olivia Mellegård, Olivia Nygård, Matilde Nielsen og Sarah Iversen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder