LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

MAEF

Nordderby: To danskere bliver fremhævet før slaget

Der er mange profiler, der kan komme til at afgøre den 113. udgave af Flensburg - Kiel, men særligt to danskere kan komme i spil.

Lørdag skal mange håndboldfans rundt omkring se tysk Bundesliga, når der er topbrag lige syd for grænsen.

Nummer et og to mødes, når Flensburg-Handewitt byder THW Kiel op til dans.

Og der er nok at holde øje med.

I Bundesligaens officielle optakt er der særligt to af Flensburgs mange danskere, der bliver fremhævet.

Den ene er målmand Kevin Møller, der må siges at have været rigtig stærk indtil videre i denne sæson. Møller har lavet 43 redninger, og han kunne meget vel blive en nøglefigur mod Kiel.

Det samme kan Emil Jakobsen tænkes at blive. Han har scoret 44 mål i sæsonen - flest for Flensburg-Handewitt og nok til en sjetteplads på topscorerlisten.

For Kiel fremhæves Andy Wolff, der målt på stats er den tredjebedste målmand i ligaen lige nu. Også Elias Ellefsen á Skipagøtu er brandvarm - han blev kåret som den bedste spiller i september og står noteret for 49 mål.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder