LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Norsk jubel: Møder Sagosen og Aalborg i Champions League

Aalborg Håndbold er igen i år en del af en stærkt besat gruppe i Machineseeker EHF Champions League, men ét opgør får allerede nu særlig opmærksomhed – nemlig det mod norske Kolstad Håndball og Sander Sagosens tidligere klub.

Kolstads cheftræner, Stian Gomo, glæder sig til det nordiske opgør, og især til gensynet med Sander Sagosen, der forlod den norske storsatsning efter bare en enkelt sæson og nu tørner ud for Aalborg.

"Det bliver sjovt at spille mod Sander og Aalborg. Jeg snakkede med ham for et par dage siden, og vi håbede begge, at vi ville ende i samme gruppe," siger Gomo til TV 2 Norge.

Udover de sportslige perspektiver, ser Kolstad også frem til den stemning, Sagosens tilbagevenden til Trondheim kan skabe.

"Aalborg tror nok, de tager point, og vi ved, at vi får fyldt hallen, når Sander kommer," lyder det fra Gomo.

Aalborg og Kolstad er havnet i Gruppe A, hvor også Füchse Berlin, Veszprém, Kielce og Nantes befinder sig – og dermed venter et stærkt og spændende gruppespil. Kolstad røg ud efter gruppespillet i sidste sæson, men Gomo tror på bedre chancer i år.

Med duellen mod Sagosen og Aalborg i vente er én ting sikkert: Kolstad Arena bliver fyldt til bristepunktet, når den tidligere hjemmebanefavorit vender tilbage – nu som modstander.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder