LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Ribe-Esbjerg HH henter bagspiller hos liganedrykkere

Den 25-årige profil skifter på en 1+1 aftale.

Pressemeddelse fra REHH:

REHH får ekstra kompetencer i forsvaret og bagkæden i næste sæson. 25-årige Lauritz Legér rykker vestpå fra KIF Kolding. Lauritz har været igennem GOG’s ungdomselite. Fik sit gennembrud i Ringsted – hvorefter han vendte retur til GOG fra 22-24. 

I denne sæson har han spillet for KIF Kolding. Med udviklingen hos nedrykkerne har REHH ageret offensivt for at få Lauritz Legér med i truppen. Han har i sæson 24/25 hos KIF leveret 63 mål og 57 assist.

Lauritz Legér ser frem til skiftet:

Jeg glæder mig meget – ikke mindst efter konstruktive samtaler med Marc Uhd. Jeg er tiltrukket af såvel Marc Uhds idéer som den retning, klubben bevæger sig i. REHH har høje ambitioner og et stærkt set up på og uden for banen. Hér vil jeg kunne udvikle mig og samtidig bidrage på mange niveauer. Jeg glæder mig til at være med til at hente en hel masse point i næste sæson.”

 Med Lauritz Legér får vi en kompetent bagspiller, der samtidig er stærk i opdækning på begge back-pladser. Han var især i GOG-tiden dygtig til at komme ind og udfylde en rolle – på alle pladser i bagkæden. Og vi ser ham ligeledes som en stærk playmaker i 7/6 spillet. Lauritz har ”hurtige fødder” og har andre kompetencer end vores øvrige bagspillere. At han oveni har nogle fine menneskelige kompetencer og et højt træningsniveau er et ekstra plus.

Der er indgået en 1+1 aftale – dvs. aftale for 25-26 sæsonen, der kan forlænges med yderligere et år.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder