SAH-træner: Det gik galt i 2. halvleg
På udebane tørnede Nick Rasmussens tropper sammen med ligakonkurrenterne fra Bjerringbro-Silkeborg Håndbold, da de to mandskaber krydsede klinger i 14. spillerunde i Herreligaen.
I JYSK Arena i Silkeborg var gæsterne bedst i 1. halvleg og kunne gå i omklædningsrummet med en pauseføring på 12-9.
I de sidste 30 minutter gik det meste dog galt og værterne kunne efter 60 minutters spil glæde sig over en sejr på 27-23.
Se kampen i tal herunder:
Bjerringbro-Silkeborg Håndbold: Ludvig Hallbäck 7, Nikolaj Øris 7, Alexander Lynggaard 4, August Friden 2, Patrick Boldsen 2, Peter Balling 2, Thomas Solstad 1, William Bogojevic 1, Rasmus Lauge 1.
Skanderborg AGF Håndbold: Jonatan Mollerup 4, Torben Petersen 3, Anton Bramming 3, Lars Mousing 3, Kristian Bonefeld 2, Mikkel Lang 2, Thor Christensen 2, Morten Jensen 2, Fredrik Olsson 2.
“Bjerringbro-Silkeborg begyndte at spille 7 mod 6, hvilket vi egentlig havde kontrol over i første halvleg, men så gik det galt i anden halvleg… Vi havde en god spilsikkerhed i første halvleg, men igen; i anden halvleg begynder vi at fejle og lave flere tekniske fejl”, sagde Nick Rasmussen til klubbens hjemmeside efter kampen.
Næste opgave for Nick Rasmussen og co. er på lørdag, hvor de på hjemmebane støder sammen med Skjern Håndbold.