Stolt SønderjyskE-træner: Vi formår at holde hovedet koldt
På udebane tørnede Rasmus Vandbæks tropper sammen med de forsvarende danske mestre fra GOG, da de to mandskaber krydsede klinger i 15. spillerunde i Herreligaen.
I Phønix Tag Arena i Gudme leverede sønderjyderne overraskelsen og med en helstøbt indsats kunne de rejse hjem med to flotte point i bagagen.
SønderjyskE Herrehåndbold vandt opgøret med cifrene 33-29 efter at have været bagud med 12-13 ved pausen.
Se kampen i tal herunder:
GOG: Aaron Mensing 9, Emil Madsen 8, Alexander Blonz 5, Anders Zachariassen 3, Lauritz Leger 2, Oskar Vind 2.
SønderjyskE Herrehåndbold: Nicolaj Jørgensen 10, Morten Bjørnshauge 6, Andreas Lang 5, Tobias Møller 5, Oliver Eggert 2, Jacob Bagersted 2, Tobias Olsen 1, Sebastian Augustinussen 1, Alec Smit 1.
“Det var en dejlig sejr som kommer i stand efter en disciplineret indsats hvor vi dækker virkelig godt op, og viste at vi var rigtig godt forberedte. Bortset fra de første 10 minutter spiller vi også rigtig godt angrebsspil og kan gå til pausen kun bagud med en enkelt… Vores 2. halvleg var af høj klasse og vi formår at holde hovedet koldt da GOG kommer tæt på ved 23-24 og hallen koger. Vi får bolden smidt i kassen og derved undgår vi at vi for alvor kommer i klemme i GOGs angrebsmaskine.”, sagde en tilfreds Rasmus Vandbæk til klubbens hjemmeside efter kampen.
Lørdag eftermiddag skal Rasmus Vandbæk og co. i ilden igen, når de på hjemmebane byder KIF Kolding op til dans.