Pytlicks overraskelse: "For satan, det er jo mig!"
Simon Pytlick fik sig en mindre overraskelse i TV 2's studie efter sejren over Tjekkiet.
Da studievært Morten Ankerdal på TV 2 gjorde ham opmærksom på, at anfører Magnus Saugstrup havde rundet 100 landskampe, gik det pludselig op for 24-årige Pytlick, at han som viceanfører skulle holde jubilæumstalen.
"Satans, det er jo mig," udbrød Pytlick og indrømmede, at opgaven ikke lige var faldet ham ind.
Nervøsiteten skyldtes dog ikke manglende ord, men snarere frygten for at bryde ud i grin,
"Det er mere, fordi Saugstrup og jeg har svært ved at holde masken, når vi lige får øjenkontakt. Så kan jeg lige forestille mig, at jeg skal stå og flække af grin foran hele mandskabet, siger Pytlick og tilføjer,
- Ej, det bliver ikke så svært at sige noget om så god en spiller.