LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Nikolaj Hennecke Jensen

Mikkel Hansen og landstræneren "bagtaler" dansk stjerne efter målfest

Det danske herrelandshold fik ualmindeligt fint besøg på banen efter 28-22-sejren lørdag aften over Tjekkiet, og det er der kommet en ganske humoristisk tegneserie ud af.

Det Internationale Håndboldforbund har fundet den sjove tegneblok frem, efter Danmarks VM-sejr nummer, nårh ja, 35 i træk. 

Igen, igen toppede verdens bedste håndboldspiller, Mathias Gidsel, listen for den mest scorende i en landskamp - og for fjerde gang ved VM rundede han de 10 kasser.

Mikkel Hansen og Nikolaj Jacobsen sidder tungt og solidt på flere scoringsrekorder og milepæle på det danske herrelandshold. Danmarks tidligere nummer 24 nåede i sine 276 landskampe at få nettet hele 1387 gange. Samtidig kan den nu pensionerede målmager se tilbage på titlen som OL- og EM-turneringens mest scorende spiller nogensinde med henholdsvis 165 og 296 mål i alt.

Nikolaj Jacobsen er fortsat den spiller, der har scoret flest mål i én landskamp med hele 15 fuldtræffere i en landskamp mod Grækenland i 1998. Mikkel Hansen, Lars Rasmussen og Mathias Gidsel har dog alle været tæt på med henholdsvis 14 og 13 mål.

Målkongernes rekorder er i disse år stærkt truet af Mathias Gidsel, der lige nu topper VMs topscorerliste med 49 mål i seks kampe med bare ét mål på straffekast. 

Efter kampen overrakte Mikkel Hansen og Niklas Landin prisen som kampens spiller til netop Mathias Gidsel, og forinden fik Hansen og landstræneren et stort grin, som IHF har lavet om til denne sjove tegning, hvor Henrik Møllgaard også lige får et ord eller to at skulle have sagt:

Mathias Gidsel har i sine 87 landskampe scoret 516 gange, hvilket er et snit på 5,9 mål per landskamp.

Lars Christiansen har rekorden for flest scoret mål og flest landskampe på herrelandsholdet med sine 1503 mål og 338 landskampe, hvilket er et snit på 4,4 mål per landskamp. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder