LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Skanderborg Håndbold forlænger aftalen med cheftræneren

Kim Johansen skal også stå i spidsen for Skanderborgs Ligakvinder den kommende sæson.

Skanderborg Håndbold forlænger aftalen med cheftræner Kim Johansen, så den nu løber frem til sommeren 2026.

Forlængelsen med cheftræneren sker efter et halvt år i spidsen for et ungt Skanderborg-mandskab, som tæller hele 10 spillere fra egen talentudvikling. Holdet har klaret sig godt i den første del af en meget tæt og spændende Kvindeliga, og har formået at tage points fra de formodet tætteste konkurrenter.

"Kim er en ung og talentfuld træner, som for første gang prøver kræfter med håndbold på liga-niveau. Det har været en stor opgave at skabe et konkurrencedygtigt ligamandskab med rigtig mange nye spillere i truppen, men Kim er fra dag et gået motiveret og professionelt til opgaven. Han har formået at sammentømre et helt nyt og meget ungt mandskab på kort tid og skabe et godt og udviklende miljø for spillerne - både på og udenfor banen".

“Derudover er han vellidt i klubben og har et rigtigt godt samarbejde med vores talentakademi, og vi er derfor tilfredse med at kunne forlænge samarbejdet,” lyder det fra klubbens bestyrelse i en pressemeddelse.

Også cheftræner Kim Johansen er glad for forlængelsen:

Det har været et nemt valg fra min side, da jeg har følt stor opbakning fra klubben og dem omkring. Det tiltaler mig at arbejde med udvikling af spillere, hvor der samtidig er fokus på resultatet, og så synes jeg allerede, vi har formået at rykke ligakvinderne og SHEA endnu tættere sammen, hvilket er essentielt for Skanderborg, da vi lever af det fremragende ungdomsarbejde, som både bliver lavet på SHEA og af Skanderborg Håndbold Ungdom,” lyder det fra Kim.

“Vi har stadig et stort stykke arbejde i denne sæson, som skal gøres færdigt. Det vil jeg arbejde hårdt på hver dag, så vi i kommende sæson fortsat spiller liga i Skanderborg”.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder