Michael Damgaard overvejer at skifte til dansk 1. divisionsklub
Michael Damgaard har efterhånden rundet de 34 år. Nu vil han og familien gerne tilbage til Danmark. Beslutningen om at tage tilbage til Danmark er 99% sikker siger han til TV2 Sport, som kun et ekstraordinært tilbud fra udlandet vil kunne ændre. Ikke for at drosle ned, men for at udfordre sig selv på en ny måde. Men Michael Damgaard gør det også for hans familie og især hans børns skyld, så de kan danne sig venner for livet i Danmark, frem for på lånt tid udlandet.
En klub, som står Michael Damgaard nær, og han overvejer at skifte til i Danmark, er 1. divisionsklubben Team Sydhavsøerne, der pt. ligger nummer 9.
“Jeg kan godt lide spændende, sjove projekter med store udfordringer, og der er flere klubber, der kan tilbyde det. Så er det jo at vælge det, der passer bedst" siger han til TV2 Sport.
Michael Damgaard er selv født i Rødby på Lolland. Han synes selv at det er en smuk tanke at blive genforenet, både med Lolland men også med sin gamle TTH Holstebro-træner Klavs Bruun Jørgensen, der er træner for Team Sydhavsøerne.
Michael Damgaard ejer i forvejen et fitnesscenter og et padeltennis-center på Lolland og et skifte til Lolland tiltaler ham:
“Jeg har selv gået mere og mere investeringsmæssigt ind i Lolland, så på rigtig mange måder vil det give mening både for mig personligt, erhvervsmæssigt og sportsligt at tage dertil. Så det tiltaler mig da” siger han til TV2 Sport.
Team Sydhavsøerne's sportschef, Morten Juul, synes også at det er stort hvis de kan hente så stor en profil som Michael Damgaard. Han fortæller at de har forhandlet med Damgaard og hans agent i en længere periode, men er fortrøstningsfuld.
Michael Damgaard vil gerne med landsholdet til en slutrunde igen på et tidspunkt og er ked af at Team Sydhavsøerne ikke har rykket op i den bedste danske række endnu. Sidste gang han var med til en slutrunde var til EM sidste år:
“Jeg er jo bevidst omkring, at afhængig af hvilken klub, jeg vælger, så stiger og falder sandsynligheden for at komme tilbage på landsholdet, som i forvejen er utrolig svært. Men heldigvis er sportsudøvere sådan skabt, at vi er dumme og naive og tror på vores egne evner. Det bliver en beslutning, jeg træffer sammen med min familie, og vi lytter til de tilbud, der kommer. Jeg vil rigtig gerne til spændende projekt.”