LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jeanette Hedegård Jespersen

Skjern-profil skadet: "Et kæmpe, kæmpe handicap"

På trods af Skjern Håndbolds 30-28 sejr over Fredericia tirsdag aften var der ikke kun positive ting at tage med fra kampen.

Skjern-profilen Senjamin Buric, måtte nemlig udgå med en skade, som har vist sig at være en fiberskade. Det er tredje gang i sæsonen, at stregspilleren rammes af en sådan skade, og det betyder, at Skjern med stor sandsynlighed må undvære Buric i tre-fire uger. 

Skjern-træner, Mathias Madsen, sagde til TV2 Sport efter kampen: “Lige nu fylder det rigtig meget med Buric. En fiberskade på det her tidspunkt i sæsonen er sjældent godt, og det tynder lidt ud i antallet af forsvarsspillere”. 

Dette vil medføre et endnu større ansvar på stregkollegaen Emil Bergholt, som lige er vendt tilbage fra en skade. 

Om skaden siger håndboldekspert på TV2 Sport Claus Møller Jacobsen: “Det kan få stor betydning. Buric er enormt vigtig i begge ender for Skjern. Han danner nu igen den her midterakse med Emil Bergholt, hvor de rent defensivt har fundet den struktur, de befinder sig bedst i, så det er et kæmpe, kæmpe handicap for Skjern”

Skjern Håndbold fører aktuelt slutspilsgruppe B foran GOG, TMS Ringsted og Fredericia HK. Udover kampe i slutspillet venter også to kvartfinalekampe i European League mod Dinamo Bucuresti. 
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder