Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Nico Gam

Skræklodtrækning for Team Esbjerg: Jesper Jensen ærgrer sig

Tirsdag eftermiddag fandt lodtrækningen til CL-semifinalerne sted. Hør Jesper Jensens tanker om Team Esbjergs kommende modstander her.

Efter en samlet sejr på 55-49 mod ungarske Ferencvaros kunne Team Esbjerg søndag kvalificere sig til Final4 i Champions League. Sammen med franske Metz, tyske Bietigheim og det ungarske storhold Györ var de i bowlen til semifinalelodtrækningen tirsdag eftermiddag, og her blev sidstnævnte trukket som Team Esbjergs modstander i den kommende semifinale. 

Kvindernes Final4 bliver afholdt i Budapest, og Györ kan derfor bryste sig af hjemmebanefordelen, og det var da heller ikke ligefrem cheftræner Jesper Jensens ønskemodstander. 

“Jeg vil sige, at vi er lidt ærgerlige over lodtrækningen. Det var ikke vores drømmemodstander. Det er et top-top-top-hold i Europa, det har de også vist i år, og så spiller de jo på hjemmebane, hvor 50-75 procent af belægningen nok bliver Györ-fans. Så det var ikke et drømmescenarie, det skal vi være ærlige at indrømme”, siger Jesper Jensen til DR. 

I en CL-semifinale vil alle modstandere være af høj kvalitet, men de femdobbelte CL-mestre fra Györ bliver en stor mundfuld for det danske mandskab. 
 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER