Skuffelse at spore i Flensburg-lejren: “Simons beslutning rammer os naturligvis”
Simon Pytlick forlader SG Flensburg-Handewitt før tid i 2027. Den 24-årige har meddelt klubben, at han gør brug af sin kontraktmæssigt aftalte frikøbsklausul. Dermed slutter hans tid i Flensburg efter fire år, siden han kom til klubben i sommeren 2023.
”Simons beslutning om at forlade os før tid, så kort efter hans kontraktforlængelse, rammer os naturligvis,” siger SG-direktør Holger Glandorf i en pressemeddelse, og tilføjer
”Vi havde meget gerne fortsat samarbejdet med ham og sammen formet de kommende år for klubben. Men vi må respektere, at han gør brug af sin kontraktlige mulighed og har valgt en ny retning for sig selv. For os gælder det nu om at se fremad: Vi vil konsekvent fortsætte den vej, vi har lagt – og vi er overbeviste om, at vi også fra sommeren 2027, med en ny trupkonstellation, vil fortsætte succesfuldt.”
”Det var vigtigt for mig at være tidligt transparent omkring beslutningen. Indtil sommeren 2027 er jeg 100 % dedikeret til SG og vil give alt for, at vi kan få succes sammen. Mit valg er ikke en beslutning imod klubben, men for en ny udfordring i mit liv. De seneste år her har betydet utrolig meget for mig. Jeg vil gerne takke fansene for den store støtte og håber, at de kan forstå min beslutning. Vi har stadig meget at nå sammen inden mit farvel, og jeg glæder mig til at give alt frem mod det,” siger Simon Pytlick om sit kommende skifte.