LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Spansk forstærkning er ankommet til Fredericia

Opstarten i Fredericia Håndboldklub nærmer sig, men selvom første officielle træning først finder sted i næste uge, er en af de nye ansigter allerede ankommet.

Den 26-årige stregspiller Rolando Uríos González er flyttet ind i sin nye lejlighed i byen og har taget de første skridt i sit nye kapitel i Danmark. Det fortæller han i et interview med klubbens hjemmeside.

"Rejsen var rigtig lang," fortæller spanieren, som sammen med sin kæreste har kørt hele vejen fra Spanien til Fredericia. Undervejs gjorde de stop i både Paris og Düsseldorf. 

"Men nu er det dejligt at være her."

Parret er kommet godt på plads i lejligheden, og Uríos har allerede taget de første indtryk af sin nye hjemby:

 "Alt er perfekt. I går var jeg også nede i byen og shoppe, og det virker som en rigtig dejlig by."

Før flytningen blev der også tid til en kort ferie. Efter sæsonafslutningen i Spanien tilbragte Uríos en uge med familien i Valencia, inden fokus blev rettet mod flytning og nye omgivelser.

Nu ser han frem mod opstarten i Fredericia HK.

"Jeg glæder mig meget til at møde mine nye holdkammerater, trænerne og ikke mindst fansene," siger han og fremhæver særligt klubbens fanfraktion: 

"Jeg glæder mig til at spille foran HK Ultras. Jeg har set en masse kampe, efter jeg vidste, jeg skulle hertil, og jeg glæder mig meget til at spille i Middelfart Sparekasse Arena."

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder