LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Toft fik opfyld OL-drømmen: Det er meget overvældende

De danske håndboldkvinder sikrede sig OL-bronzen efter endnu et intenst skandinavisk opgør.

Danmark sikrede sig OL-bronze lørdag efter endnu en sejr over Sveriges håndboldkvinder.

De to hold mødtes i en formiddagskamp i Stade Pierre-Mauroy, hvor mange tilskuere allerede var på plads til eftermiddagens finale mellem Norge og de franske værter.

Med et forbedret angrebsspil, hvor tempoet især var højere, og en fremragende indsats af målvogter Sandra Toft med 16 redninger, kunne danskerne sikre bronzemedaljerne med en 30-25-sejr.

Flere danske profiler leverede stærke individuelle præstationer, og ikke mindst Sandra Toft, som DR fangede til en kommentar, om betydningen af den store bedrift,

“Det betyder rigtig meget. Det gør mig også meget rørt. Det har været nogle hårde timer siden nederlaget, men det er stadigvæk en kæmpe drøm at få bronze. (…) Det var dejligt at få den drøm opfyldt”.

“Det er meget overvældende. Det er jo kæmpe følelser. OL er det største du kan være til, og at få en medalje med hjem herfra, det er rigtigt stort.”, fortæller den danske keeper til DR. 

Det er desuden første gang siden 2004, at de danske håndboldkvinder vinder en OL-medalje.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder