Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Morten Pedersen

Træner forlader Odense Håndbold: Meget taknemmelig for klubbens forståelse

Odense Håndbold skal på trænerjagt, da Ole Gustav Gjekstad stopper i klubben næste sommer.

Siden sommeren 2023 har Ole Gustav Gjekstad stået i spidsen for Odense Håndbold, og der bliver ikke noget længerevarende samarbejde mellem parterne, da han stopper efter denne sæson.

Den norske træner har nemlig fået muligheden for at blive norsk landstræner, og det har han takket ja til, så det betyder altså også et stop i Odense Håndbold.

Jobbet som norsk landstræner er et af de største overhovedet i håndboldverdenen, og Gjekstad er glad for, at det har været muligt for ham at overtage det job.

- Jeg glæder mig til at tiltræde stillingen som landstræner for Norge, samtidig er jeg ærgerlig over ikke at kunne være i Odense efter denne sæson. Men de to job er desværre ikke mulige at kombinere over en længere periode. Jeg er meget taknemmelig for den forståelse, klubben har vist, og glæder mig til at arbejde for fuld skrue sammen med holdet og hele klubben frem til sommeren, siger Gjekstad til Odense Håndbolds hjemmeside.

Gjekstad tiltræder som norsk landstræner den 1. januar 2025, og han skal altså dobbeltjobbe frem til 1. juli 2025, hvor han stopper i Odense Håndbold.

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER