LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

V. Jensen

TSØ præsenterer ny assistenttræner for resten af sæson

Team Sydhavsøerne har netop Nicolai Worsøe som assistent træner for resten af den indeværende sæson

I sidste uge kunne den danske 1. divisionsklub Team Sydhavsøerne fortælle i en pressemeddelelse, at man havde besluttet at stoppe samarbejdet med trænerteamet Klavs Bruun Jørgensen og Jakob Green.

I stedet har man hentet den tidligere TSØ-træner Jimmy Albrectsen til, som i resten af sæsonen skal stå i spidsen for truppen, som i øjeblikket ligger og kæmper om overlevelse i Danmarks næstbedste række.

Idag har man så præsenteret Nicolai Worsøe som assistent træner for Jimmy Albrectsen resten af sæsonen.
Nicolai har tidligere været i Køge Håndbold, og er i øjeblikket underviser på Københavns Idrætsefterskole (KIES). 

”Jeg har altid været tiltrukket af udfordringer, og da Morten og Jimmy så muligheden for at tilknytte mig Team Sydhavsøerne, var jeg ikke i tvivl" fortæller klubbens nye assistenttræner blandt andet på klubbens hjemmeside. 

Nicolai Worsøe er allerede blevet tilknyttet truppen, og skal med blot fire kampe tilbage hjælpe klubben med at undgå den direkte nedrykning. 

”Mit første indtryk af spillerne og staben er meget positiv. Det er en ung trup, som arbejder hårdt og målrettet, og som er klar til at gå i kamp for hinanden. Jeg er klar til at bidrage med nye perspektiver, taktiske input og målrettet data, der skal sikre at vi om fire uger har opnået vores mål sammen" 

Næste opgør for Team Sydhavsøernes bliver i weekenden på udebane mod topholdet HØJ Elite.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder