Udenlandsk-dansker kommer retur
Matias Helt Jepsen skal fra næste sæson endnu engang trække den røde HC Midtjylland trøje over hovedet. Han vender hjem efter hele 9 år i udlandet.
”Jeg glæder mig til at vende hjem til der hvor det hele startede. Efter 9 år i udlandet med mange spændende oplevelser og titler ser jeg frem til at komme hjem og hjælpe HCM. Jeg er fortsat meget sulten og nysgerrig på spillet og hvordan vi kan få det maksimale ud af de enkeltes kvaliteter. Jeg glæder mig også til at blive genforenet med Claus. Vi kender hinanden rigtig godt – så jeg er sikker på det bliver et godt samarbejde sammen med resten af truppen”, siger han til hcm.dk
Matias Helt Jepsen som kommer til klubben fra svenske IFK Kristianstad Håndbold, med hvem han i 2023 vandt det svenske mesterskab. Årene har også budt på ophold i Grasshoppers Club Zürich og Handball Tirol. Forinden udlandsopholdet har han spillet i flere danske klubber TTH Holstebro, AG København, Fredericia, Skanderborg og Ribe-Esbjerg.
Matias Helt Jepsen har underskrevet en 3-årig aftale med HC Midtjylland