Viborg-anfører er gravid
Håndboldkvinderne fra Viborg HK må undvære en af holdets største profiler i store dele af den kommende sæson.
33-årige Maria Fisker Stokholm er nemlig i lykkelige omstændigheder.
Dermed må Viborg HK undvære deres anfører, når de indleder 24/25-sæsonen i næste uge med en pokalkamp.
Klubben meddeler ikke hvor længe fløjspilleren er ukampdygtig.
Stort tillykke med den kommende familieforøgelse!