Mensah er kommet for at vinde titler
Landsholdsspilleren har underskrevet en fireårig aftale med Skjern Håndbold, og det er ikke en spiller, der er kommet hjem for at trappe ned. Tværtimod. Det fortæller han i et interview på klubbens Facebook-side.
"Jeg ville stadig rigtig gerne vinde titler, så det er bestemt det, jeg er kommet herud for," siger Mensah, der peger på både sportslige og personlige årsager til sit klubskifte.
"Min mavefornemmelse var virkelig god – både sprogligt og menneskeligt – og så var der også mange plusser, når det kom til familien. Jeg synes stadig, det er sjovt at spille i Bundesligaen, men jeg kunne også godt mærke, at de lange rejser og busturene ikke gjorde noget godt for mig længere. Det gjorde heller ikke noget godt for det familieliv, jeg gerne vil have med Lina og børnene."
Mensah har været en del af det danske landshold i over et årti og har i mange år været en profil i både Rhein-Neckar Löwen og senest i Aalborg Håndbold, hvor han vendte hjem på et kortere ophold. Nu gælder det Skjern, og forventningerne til projektet i det vestjyske er store.
"Det var det rigtige tidspunkt at komme hjem og få lidt kortere rejser og kunne passe lidt bedre på sin krop de sidste år," siger han og tilføjer:
"Jeg har helt sikkert snakket med dem, jeg kender, der har været i klubben. Jeg har altid hørt godt om Skjern, og det har også været med til at give ro i maven omkring, at det, man tror, man får, også er det, det ender med at blive."
Mensah har allerede fået et glimt af den kulisse, han snart selv skal stå midt i.
“Det er faktisk ikke så lang tid siden, jeg var her og se finalen, og der var i hvert fald rigtig godt gang i kedlerne. Det håber jeg også, der bliver i al den tid, jeg er her. Jeg kan fornemme, at der er ekstremt stor opbakning, og det glæder jeg mig til at være en del af.”