Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Viborg-træner: Det skal vi bare være glade for

Håndboldkvinderne fra Viborg HK har fået en perfekt start på den nye sæson, hvor det både er blevet til avancement i pokalturneringen samt en sejr i 1. spillerunde i Kvindeligaen.

Viborgenserne kunne i fredags glæde sig over en sejr på 28-22 over SønderjyskE Kvindehåndbold i ligapremieren, og her havde keeperen Louise Bak Jensen en stor andel i den sejr.

Den 22-årige målvogter stod med en redningsprocent på 38,24% og det er tal, som cheftræneren Ole Bitsch glæder sig meget over.

”Jeg har tidligere sagt, at rammer vi over 30 i redningsprocent i vores kampe, så vinder vi 80 procent af dem. Louise er startet super-godt, og det skal vi bare være glade for her i Viborg”, siger han til Viborg Stifts Folkeblad.

Louise Bak Jensen og co. skal allerede i aften i ilden igen, når de på udebane støder sammen med ligarivalerne fra Ikast Håndbold.

Opgøret spilles i IBF Arena og bliver fløjtet i gang klokken 20.00.

Se stillingen i Kvindeligaen HER

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER