LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

W20-landsholdet til Tjekkiet med 16 spillere udtaget: Se listen her

Danmark spiller tre landskampe i Tjekkiet, hvor der udover værtslandet også venter modstand fra Kroatien og Norge.

W20-landsholdet følger W17-landsholdets fodspor og rejser til Tjekkiet i november, hvor de skal deltage i tre landskampe. Landstræner Ole Bitsch har udtaget 16 spillere til truppen, der både tæller kendte ansigter og debutanter.

”Der venter en intensiv samling, når vi skal til Tjekkiet for både at træne og spille landskampe mod tre modstandere med masser af kvalitet. Vi glæder os til at se såvel kendte som nye ansigter i truppen til en samling, hvor vi gerne vil ‘eksperimentere’ lidt med et mere dynamisk og offensivt tænkende forsvar, som appellerer til masser af spilstop, rytmebrud og stress hos modstanderen,” siger Bitsch til Ungdomslandsholdenes Facebook-side.

Han fortsætter: 

”Det vil vi for selv at blive dygtigere til at håndtere lignende situationer, men vi ved også, at vi til et VM virkelig vil blive udfordret på lige nøjagtig den del […]. Udover at teste på vores forsvar, har vi et ønske om at kunne bygge lidt mere sikkerhed ind i vores kontrafase samt afvikle vores angreb i et højere boldtempo. Noget som virkelig så positivt ud i den seneste samling.”

Bitsch fremhæver også spillernes udvikling: 

”Det er helt tydeligt, at mange af spillerne nu har stiftet bekendtskab med seniorverdenen, hvilket gør, at vores spil får et mere modent udtryk, og at spillerne er endnu mere bevidste om de beslutninger og valg, de træffer på banen […].”

Kampprogram i Tjekkiet:

21. november kl. 15.00: Kroatien - Danmark

22. november kl. 15.00: Danmark - Tjekkiet

23. november kl. 11.00: Norge - Danmark

Se truppen herunder:





LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder