Profil forlader Kolstad før tid – og vender hjem
Kolstad Håndbold og Arnor Oskarsson er blevet enige om at ophæve spillerens kontrakt godt et halvt år før den oprindelige udløbsdato. Aftalen giver Arnor mulighed for at flytte hjem til Island, hvor han fortsætter håndboldkarrieren i moderklubben Valur.
Arnor kom til Kolstad Håndbold fra tyske Rhein-Neckar Löwen i december 2024. Han blev hentet midt i en travl kampperiode og bidrog med både professionalisme og energi i spillertruppen. Selvom han har været en vigtig del af holdet i dagligdagen, har spilletiden været mindre end ønsket – og det ligger til grund for hans ønske om at vende hjem til Island.
“Arnor har været en dedikeret spiller, som altid har givet alt til træning og i kamp. Han har bidraget positivt både på og uden for banen, og vi ønsker ham alt det bedste fremover i karrieren, siger Kolstad Håndbolds daglige leder,” Jostein Sivertsen i en pressemeddelse.