Danske eksperter enige: Her har de forbedret sig
Lasse Svan Hansen og Claus Møller Jakobsen så også fine takter hos nordmændene der tidligere har kæmpet meget med at finde spilrytmen på banen. 
Også de danske eksperter fremhæver Norges indsats som lovende.
”Jeg synes, Norge spiller det hurtige spil, de gerne vil bygge på igen, og de holder fast i det gennem anden halvleg,” siger TV 2 Sports håndboldekspert Lasse Svan.
Han peger på, at Norge fik langt bedre afslutninger efter pausen: ”De fik stregen fri flere gange og angreb vores backs’ yderside mere. Det gav mange fløjafslutninger og et mere varieret angrebsspil.”
Claus Møller Jakobsen supplerer: ”Det var en superpositiv præstation. De holder fast i deres identitet i alle 60 minutter og scorer mange lette mål. Det er sådan, de skal udfordre Danmark.”