LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Kim Møller

Jacob Holm er en travl fyr

Jacob Holm har mange jern i ilden. Der er plads til både hånbold, musik og uddannelse. 


Jacob Holm er ved siden af håndbolden i Ribe-Esbjerg HH i gang med at afslutte sin bachelor i Sociologi og kulturanalyse på Syddansk universitet i Esbjerg.


Desuden finder Jacob Holm stadig tid til at spille med i rockbandet Viva La Wolfe, som han har været en del af siden gymnasietiden. Bandet er seriøst og har haft mange jobs hen over sommeren.


Og så er der jo håndbolden, hvor Jacob Holm i forgangne sæson havde stor succes med Ribe-Esbjerg. Han havde også personlig succes og blev nummer tre på topscorerlisten med 144 mål i 26 grundspilskampe, og 62 mål i 10 slutspilskampe. Desuden blev det til to EM kvalifikationskampe med det danske landshold.


– Jeg har kontrakt med Ribe-Esbjerg de næste tre år, og jeg håber at få endnu flere kampe på landsholdet. Her er jeg på hold med nogle af verdens bedste håndboldspillere, så det er ingen skam at man skal ned og være bagerst i køen igen, siger Jacob Holm i et interview med Det Faglige Hus’ månedsmagasin “Medlemsnyt”.


 


 

















LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder