Esbjerg-direktør: "Han skabte en stærk kultur"
Team Esbjerg har på ingen måde skruet ned for de sportslige ambitioner.
Siden Hans Christian Warrer tiltrådte som direktør i Team Esbjerg i 2018, har klubben taget markante skridt fremad – og står nu foran endnu et Final4, for fjerde år i træk.
Udviklingen ses ikke kun på banen. Dengang lød klubbens omsætning på 17,5 millioner kroner. I dag nærmer den sig 33 millioner.
Men klubbens sportslige løft skyldes ikke kun økonomien. Ifølge Warrer har den tidligere cheftræner Jesper Jensen spillet en nøglerolle:
”Jesper har en kæmpe aktie i den sportslige succes. Han skabte en stærk kultur og var god til at tiltrække spillere fra øverste hylde,” siger Warrer til migogesbjerg.dk.
Jesper Jensen stod i spidsen for fire danske mesterskaber og fem pokaltitler.