Kenneth Olsen frustreret over manglende spilletid til sin tvillingebror
Den danske landsholdsspiller Morten Olsen kunne i søndags hænge en guldmedalje om halsen, da han og resten af det danske landshold blev verdensmestre.
Morten Olsen var en vigtig del af både semifinalen og finalen, hvor det blev til 10 mål for den hårdtskydende bagspiller.
Det lå ellers ikke i kortene, at 34-årige Morten Olsen skulle komme i spil i de afgørende kampe, da det inden da, ikke var blevet til megen spilletid i løbet af slutrunden.
Morten Olsens tvillingebror, Kenneth Olsen, var frustreret over, at hans bror ikke så mere til banen end tilfældet var.
“Når man sidder udenfor og ved, hvad han kan, så er det frustrerende, at han ikke får lov til at vise det for alle de andre. Han har vist sit niveau før, og man ønsker jo kun, at alle skal se, hvor god en håndboldspiller, han er”, siger Kenneth Olsen til sn.dk