TTH-back: Den her kamp kunne måske have sendt os i slutspillet
Ligamandskabet fra TTH Holstebro havde søndag eftermiddag chancen for, at komme blandt de bedste otte i HTH Ligaen.
Det krævede dog, at det blev til point i opgøret mod Aarhus United på udebane. Desværre lykkedes det ikke for det vestjyske mandskab, som i stedet kunne rejse hjem med et nederlag i bagagen på 25-20.
Se kampen i tal HER
“Det er altid mega trælst at tabe, men den her var ekstra træls at tabe. I sidste ende kunne den her kamp måske have sendt os i slutspillet, så det er virkelig frustrerende”, siger Lærke Christensen til Dagbladet Holstebro-Struer.
TTH Holstebro ligger fortsat på niendepladsen i rækken, hvor de er á point med Viborg HK. Der resterer seks spillerunder i grundspillet.