Claus Hansen: Det blev for sidelæns
Håndboldherrerne fra Skjern Håndbold led lørdag eftermiddag deres syvende liganederlag i indeværende sæson.
På udebane tørnede Claus Dalgaard-Hansens tropper sammen med pokalvinderne fra GOG, da de to mandskaber stødte sammen i HTH Herreligaen.
I Phønix Tag Arena i Gudme var det de gulblusede fynboer der snuppede sejren, da der efter 60 minutters spil stod 30-25 på måltavlen efter en pauseføring på 15-14.
Se kampen i tal herunder:
GOG : Emil Jakobsen 9, Simon Pytlick 5, Morten Olsen 4, Mathias Gidsel 3, Kasper Kildelund 3, Anders Zachariassen 3, Oscar Bergendahl 2, Viktor Hallgrimsson 1.
Skjern Håndbold : Elvar Jonsson 5, Eivind Tangen 4, Anders Eggert 4, Jonas Tidemand 3, Rene Rasmussen 3, Jørgen Rasmussen 3, Jonathan Würtz 2, Jesper Konradsson 1.
“Angrebsmæssigt kom vi til at spille for sidelæns. Vi glemte at gå på mål. I de pressede situationer fik vi kastet for mange bolde ind til vores stregspillere, og derfor hobede de tekniske fejl sig op…Vi fik ikke brugt nok tid med bolden til at få skabt de gode chancer, og vi brændte for meget til sidst”, siger Claus Dalgaard-Hansen til klubbens hjemmeside.
Skjern Håndbold spiller årets sidste kamp i aften, når de på hjemmebane krydser klinger med Bjerringbro-Silkeborg.
Se stillingen i HTH Herreligaen herunder:
# | HOLD | KAMPE | POINT |
1 | Aalborg | 11 | 22 |
2 | Mors-Thy | 11 | 16 |
3 | Fredericia | 11 | 15 |
4 | Bjerringbro/Silkeborg | 11 | 15 |
5 | Ribe-Esbjerg | 11 | 14 |
6 | GOG | 11 | 12 |
7 | Skjern | 11 | 11 |
8 | TTH | 11 | 9 |
9 | TMS Ringsted | 11 | 8 |
10 | Skanderborg Aarhus | 11 | 8 |
11 | Nordsjælland | 11 | 8 |
12 | SønderjyskE | 11 | 7 |
13 | Lemvig-Thyborøn | 11 | 6 |
14 | KIF Kolding | 11 | 3 |