Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Ida Hummeluhr

Sygdom spreder sig i den danske lejr: "Der florerer en masse ondt i maven og rumlen i maven lige nu hos rigtig mange"

I forbindelse med Danmarks kamp mod Japan kom det ud, at flere spillere døjer med maveproblemer – et problem, som truppen langt fra er kommet til livs.


På et pressemøde fortæller Nikolaj Jacobsen, at det desværre ikke går i den rigtige retning med maveproblemerne i den danske trup.


Problemet er både landet hos landstræneren selv, men også hos flere af spillerne og staben.


Jeg har det selv i en ikke så voldsom grad, som nogle af de andre spillere har. Men der florerer en masse ondt i maven og rumlen i maven lige nu hos rigtig mange,” fortæller landstræneren til den online-fremmødte presse.


Nikolaj Jacobsen bekræfter desuden, at der er kommet flere tilfælde siden i går.


Det betyder, at han nu er begyndt at overveje, hvordan han skal stille med en stærk trup mod Kroatien i morgen.


Jeg skal spille med nogle spillere, der er friske. Dem der hænger lidt skal selvfølgelig komme til kræfterne, sådan så vi kan have så mage kræfter som overhovedet muligt til kvartfinalen“.


Maveproblemerne har for flere spillere været så slemme og forstyrrende, at de blev hjemme fra en udflugt til pyramiderne tidligere i dag.


Både Simon Hald og Mathias Gidsel blev væk fra en lille udflugt i dag, for de ville ikke være så langt fra toilettet. De går med noget rumlen“.


Mens det går ned ad bakke for flere spillere, er der dog også spillere, som det går bedre for. Der er nemlig ingen spillere i truppen, som Nikolaj Jacobsen allerede nu kan udelukke fra morgendagens holdkort.


Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER