Var stjerne i Team Esbjerg: Nu har hun stor succes med firma
For et år siden satte norske Marit Frafjord håndboldskoene på hylden, og siden har et nyt eventyr krævet fuldt fokus fra den tidligere Team Esbjerg-stjerne.
Det var særdeles specielt for Marit Frafjord, da hun for sidste gang forlod halgulvet i Blue Water Dokken. En stor karriere var forbi, og i Team Esbjerg havde man været særdeles glade for Frafjord.
Hun har dog ikke kedet sig siden, at håndboldkarrieren sluttede. Marit Frafjord har nemlig fuld gang i iværksætterdrømmen, det skriver jv.dk.
Marit Frafjord og kæresten Jesper Svangård driver virksomheden New Mags, og det går rigtig godt, mens fremtiden er særdeles spændende. New Mags leverer såkaldte coffee table-bøger til tusindvis af samarbejdspartnere i ind- og udland.