Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Nicoline Holden

Aalborg stjerne tilbage: Jeg er lidt rusten

Pick Szeged måtte rejse tomhændet hjem fra Danmark efter nederlaget onsdag aften til Aalborg Håndbold, hvor Thomas Arnoldsen fik comeback efter sin ankelskade.

Onsdag aften spillede Aalborg Håndbold mod Pick Szeged. Der var lagt op til en god og spændende kamp, og hjemmeholdet fra Aalborg havde endelig Thomas Arnoldsen tilbage på banen.

Nordjyderne vandt kampen 29-28, og det hele blev først afgjort til sidst, da udeholdet brændte et afgørende straffekast. Det brændte skud fik også Aalborg-keeperen til at juble.

Thomas Arnoldsen scorede tre mål i sin comeback-kamp og indrømmer, at han var lidt rusten efter sin ankelskade.

"Det er jo tre-fire uger siden, jeg spillede sidst. Og jeg kan da stadig godt mærke foden lidt. Men jeg synes, at for hver dag, går det bedre og bedre. I dag kunne jeg bidrage med det, jeg nu kunne. Men jeg tænker, at med noget mere træning bliver det også bedre fremadrettet," fortalte Thomas Arnoldsen efter kampen til TV2 Nord.

Udover Thomas Arnoldsen spillede Fabian Norsten også en afgørende rolle til sidst i kampen, da gæsterne brændte det afgørende straffekast.

"Han skyder vel en meter forbi mål, tror jeg. Men jeg går den rigtige vej," fortalte Fabian Norsten til TV2 Nord efter kampen.

Aalborg Håndbold er ved at have deres spillere tilbage på banen igen, men de mangler stadig Niklas Landin, som er ude med en knæskade.

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER