Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

KIF-træner: Vi må se hvordan vi kommer til at blande kortene

Håndboldherrerne fra KIF Kolding skal torsdag aften på jagt efter sæsonens tredje ligasejr.

På udebane tørner Kristian Kristensens tropper sammen med ligakonkurrenterne fra Skanderborg AGF Håndbold, når de to mandskaber krydser klinger i 8. spillerunde i Herreligaen.

Koldingenserne har blot vundet tre ud af de seneste ti opgør mod østjyderne, men i de sidste to kampe er Kristian Kristensens mandskab gået fra banen med begge point.

KIF-træneren ser frem til opgøret, hvor han håber, at de især i forsvaret kommer helt op i højeste gear.

”Vi må se hvordan vi kommer til at blande kortene. For os handler det i høj grad om, at vi i forsvaret kommer frem til hjemmeholdets stærke skytter, Fredrik Olsson, Kristjan Örn Kristjansson, Emil Lærke og Morten Hempel Jensen. Og så har Skanderborg også Morten Balling, som altid er en uhyre klog og snu spiller, så de har mange kort at spille ud med. De har samtidig stærke fløje og unge Morten Kaalund på stregen, som i denne sæson har fået sit gennembrud i ligaen”, siger Kristian Kristensen til klubbens hjemmeside.

Opgøret mellem de to mandskaber spilles i Fælledhallen i Skanderborg og bliver fløjtet i gang klokken 19.00.

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER