Aalborg-træner jubler: Vi kæmpede helt sindssygt
Efter kampen roste cheftræner Simon Dahl sit mandskabs indsats over for TV3 Sport:
"Vi fighter forbilledligt, knokler med de folk vi nu har, da Hoxer og Thomas går ud. De har fyldt meget i spillet, mens de er med, men også efter kæmper vi helt sindssygt. Ingen efterlod hinanden derinde. Vi løste undervejs konstellationer, vi ikke har stået i før, men alle gjorde en indsats og gjorde, at vi fik hevet den hjem."
På spørgsmålet om kampen var ekstra hård, svarede Dahl:
"Nej, det føler jeg ikke. Den var, som en Champions League-kamp bør og skal være. De vil spille med fysik, og det vil vi, så det var lækkert og som det skulle være."
Han fremhævede desuden målmand Niklas Landin:
"Niklas gjorde det godt, og vi ved, vi har to rigtig dygtige målmænd. Nu startede Niklas i dag, og de store målmandspræstationer er nødvendige i de her kampe."