LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Esben

Barcelona efter Emil Nielsen og co: To spillere fra eget akademi skal spille stor rolle.

Det bliver et forvandlet FC Barcelona-hold, vi får at se de kommende år.

En række spillere er allerede bekræftet væk, blandt andet til den tidligere Barcelona-træner i Veszprem, der også skulle have hentet Emil Nielsen, selvom de ikke har meldt det ud endnu.

Nu er der også bud efter to af de spillere, der er udset til at bære det kommende Barcelona-hold.

De to lovende spillere fra Barcelonas eget akademi, Ian Barrufet på 20 år  og Djordje Cikusa  på 19,underskrev sidste år deres første professionelle kontrakter, der løber frem til 2027, men klubben udlejede dem, så de kunne få mere spilletid og udvikle sig.

Både Barrufet, der blev udlejet til den tyske klub Melsungen, og Cikusa til den franske klub Montpellier klarer sig så godt, at begge klubber ifølge mundodeportivo.com er så glade for dem, at de er villige til at betale for at beholde dem.

Det er dog blevet pure afvist, og de to skal tilbage til Barcelona. FC Barcelonas Joan Marín siger f.eks. følgende om Ian Barrufet til klubbens hjemmeside:

"Ian tog til Melsungen, og vi havde ikke forventet, at det ville gå så godt. Han spiller for at blive mester i Bundesligaen, hvilket er noget af en bedrift. Han spiller mange minutter, han er blevet meget mere moden, og vi regner med ham, selvfølgelig."

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder