Berlin-boss jubler: Gidsel er en fryd for øjet
Stefan Kretzschmar, sportsdirektør i Füchse Berlin, var tydeligt begejstret efter kampen og sendte store roser afsted mod den danske stjernespiller.
"Jeg har ingen anelse om, hvor mange gange jeg endnu skal nævne navnet Mathias Gidsel. At få lov at se sådan en spiller udfolde sig er en fryd for øjet og en gave for os. I dag var igen hans kamp,” siger Stefan Kretzschmar til klubbens hjemmeside.
Samtidig understreger Kretzschmar, at hele holdet leverede en stærk indsats.
"Selvfølgelig hører der altid et hold til, som i dag virkelig viste, hvad de kan, og hvad de ønsker at opnå i år," tilføjer han.
Med sejren har Füchse Berlin sikret sig en vigtig fordel i kampen om klubbens første tyske mesterskab nogensinde. Holdet fører nu Bundesligaen med ét point ned til SC Magdeburg med blot tre kampe tilbage af sæsonen.