LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Gidsel tæt på at opfylde Berlin-bossens livsdrøm

Mathias Gidsel spiller i øjeblikket på et niveau, der meget vel kan være med til at sikre Füchse Berlin klubbens første tyske mesterskab nogensinde

Efter torsdagens overbevisende sejr på 37-29 over MT Melsungen er mesterskabet rykket endnu tættere på – og det mærker man tydeligt hos klubbens karismatiske chef Bob Hanning.

“For mig personligt ville det naturligvis være en livsdrøm at få lov til at opleve det her efter 20 år og kunne fejre et tysk mesterskab,” siger Bob Hanning ifølge det tyske nyhedsbureau SID.

Han understreger dog, at holdet skal holde fokus i sæsonens sidste kampe:

“Vi ved selvfølgelig godt, at hvis vi fastholder den rytme og det niveau, vi viste i dag, i de næste tre kampe, så er det muligt. Men vi skal virkelig løse vores opgaver kamp for kamp, hvis drømmen skal gå i opfyldelse.”

Selvom Hanning ikke nævner Gidsel direkte ved navn, er det åbenlyst, at den danske verdensstjerne, som med sine 15 mål mod Melsungen leverede endnu en fremragende præstation, er nøglen til succesen. Nu resterer kun tre kampe, inden Berlin og Bob Hanning kan få opfyldt drømmen om at løfte Bundesliga-trofæet for første gang i klubbens historie.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder