“Hvad sker der med dig?” – Gidsel indrømmer sjældent nervøsitet før topbrag
“De seneste dage var jeg nervøs for første gang i min karriere,” fortalte han til tv-kanalen Dyn efter sejren. “Min kæreste kiggede på mig og spurgte: “Hvad sker der med dig?” – jeg lå to timer før kampstart, stirrede ud ad vinduet og hørte musik. Det har jeg aldrig gjort før.” Sådan skriver handball-world.news
Nervøsiteten forsvandt dog øjeblikkeligt, da startfløjtet lød i en udsolgt Max-Schmeling-Halle. Gidsel hamrede 15 mål på 15 afslutninger ind og førte Füchse Berlin til en overbevisende 37-29-triumf, der sender hovedstadsklubben alene på førstepladsen blot tre runder før sæsonslutningen. Det kan du læse mere om HER.
Efter kampen slog den 26-årige landsholdsprofil fast, at følelsen af uro og nervøsitet forud for kampen blev en drivkraft snarere end en hæmsko: "Energien var der. Det er svært ikke at levere en absolut toppræstation i denne atmosfære," roste Gidsel fansene ifølge handball-world.news.
Med opgør mod Stuttgart, Gummersbach og Rhein-Neckar Löwen tilbage har Berlin alt i egne hænder.