LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Kiel klar til særligt derby

Når THW Kiel på lørdag tager imod HSV Hamburg i Bundesligaen, bliver det med et ekstra krydderi. Kiel spiller kampen i specialdesignede trøjer i anledning af den traditionsrige Kieler Woche, oplyser klubben på sin officielle hjemmeside.

Selvom opgøret mod Hamburg fra Kiel-fans ofte betegnes som »det lille derby«, er der altid en særlig stemning, når de to naboklubber mødes. Det understreges også af THW Kiels anfører, Patrick Wiencek.

“Det bliver ekstremt svært. Hamburg er en ubehagelig modstander med en stærk træner i Torsten Jansen, som helt sikkert har forberedt noget specielt mod os,” siger Wiencek til THW Kiels hjemmeside.

Kiel går ind til kampen med selvtillid efter onsdagens klare 39-24-sejr mod SC DHfK Leipzig. Her viste Wiencek topform med hele 10 scoringer, og Kiel-stjernen lægger ikke skjul på holdets ambitioner:

“Vi spiller derby, vi spiller hjemme – vi vil vinde.”

Opgøret fløjtes i gang klokken 19:00 lørdag aften i Wunderino Arena.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder