LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Boldsen allerede i politisk modvind

Der har været mere ballade uden for banen end på den for tidligere håndboldstjerne Joachim Boldsen, efter han i podcasten Borgerlig Tabloid sagde, at han ”ikke nødvendigvis” stemmer på sit eget parti, Det Konservative Folkeparti, ved folketingsvalg.

Boldsen, der stiller op for partiet i Hørsholm, har fået en lunken modtagelse for sin udmelding fra byens konservative borgmester, Morten Slotved, som i en skriftlig kommentar til TV 2 udtrykker sin skuffelse:

“Jeg er da ærgerlig over, at han har udtalt sig om landspolitik. Jeg har snakket med Joachim ved de seneste tre valg og opfordret ham til at stille op. Vi har interviewet ham i forhold til vores lokale politik, og hans værdier rammer klart inden for vores konservative politik i Hørsholm. Og ja, Joachim støtter 100 procent op om mig som borgmester,” skriver Slotved.

Boldsen forklarede i podcasten, at De Konservative var det eneste parti, der havde spurgt, om han ville stille op – og at han kunne have overvejet andre muligheder, hvis flere partier havde henvendt sig.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Boldsen, men uden held.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder