Lettet Aalborg-stjerne slap med skrækken
En tydeligt mærket Thomas Arnoldsen fulgte onsdag aften Aalborg Håndbolds Champions League-sejr over Nantes fra tribunen – udstyret med krykker og et knæ, der i første omgang havde skabt stor bekymring.
Playmakeren landede forkert i opgøret mod Kielce i sidste uge, og situationen så alt andet end lovende ud.
"Jeg var spændt på, hvad scanningen viste, men det var heldigvis ikke så slemt," siger Arnoldsen til DR Sporten.
I første omgang frygtede både klub og spiller et overrevet korsbånd, men scanningen viste i stedet et brud på skinnebenet.
"Jeg er glad for, at det 'bare' er et brud. Det heler heldigvis, og jeg får forhåbentlig ingen men af det."